Pikbilleder og Tissemandsbanko

I mit samarbejde med Sexolog Stine Jensen, skulle jeg designe et nyt tissemands-bankospil, da hun med konceptets stigende succes, også gerne ville have et grafisk løft i sit materiale.

Det nye spil skulle selvfølgelig helst være så autentisk som muligt.
Vi blev enige om, at så mange mænd jo er kendt for gladelig at sende billeder til kvinder af deres ædlere dele på diverse platforme (ofte uopfordret), så det måtte da være 'a peace of cake' at indsamle rigtige billeder af rigtige tissemænd – vi regnede faktisk med at få dem smidt i nakken så snart vi smed snøren ud – ingen ville jo kunne blive genkendt på gaden på baggrund af billederne - MEN…

Ekshibitionismen blegner åbenbart for mange, når de faktisk bliver opfordret til at tage billeder og tilmed bedt om lov til at bruge dem konstruktivt – det både undrede og morede os grænseløst!
Kan det virkeligt passe, at pirringen hos dem der sender uopfordrede pikbilleder hovedsageligt ligger i at være grænseoverskridende for modtageren, eller? Er vi virkelig ude i, at afsenderne af disse billeder lige så godt kunne have stået i en lang frakke bag en busk, nede i skoven?

Vi skulle bruge 90 billeder og det lykkedes kun at få 10 autentiske på denne måde, resten måtte vi hente med alle talegaver og overtalelsesevner i vores nære og fjerne netværk, men det lykkedes og spillet underholder nu flittigt til forskellige arrangementer rundt omkring. ( https://www.minforandring.dk/tissemands-banko/ )